Internet-digte

Nytårsdigt 2020

Denenogtredivteitolvtetotusindogtyve.

ET KORT og idiotisk DIGT.

Der er helt stille og idiotisk

Udenfor

Alt er tavst

Og gråt

Gråt kedeligt og dumt.

Selv vinden har givet op

-          Men overvågningskameraerne

kører som de skal

Alt er trygt.

Af lutter kedsomhed

Spiller jeg bold

Med min ene nyre

Med den anden hånd

Spiser jeg hullerne i osten.

-          Jeg siger ikke mer´

Nok er nok.

If U no what I mean

På tv-skærmen

Står de sorte stammer

Drivende af dåselatter

Og begyndende bogstavrim

Den vittige hund

Driver gæk med de døde

Mens blomsterblade falder som dråber

På skaldede hoveder

Det glimter og glitrer i det store mørke

Nogen tilbød taberens rolle

Til den fødte vinder

Mens andre blev suget ned

I gadens blodrøde hjerte

juledigt 2011

Klynke og klage.

Est du modfalden, kære ven

Er du i denne verdens sorger sænkt ?

Kender du den livsens kilde ?

Kom, sandheds ånd

Kraften fra det høje

Dagen går med raske fjed

Den klare sol går ned

Det mulmer mod den mørke nat

Mørke over jorden ruge

-          Bliv hos os når dagen hælder

Helledusseda

Godt nyt i dag

Der er lys i lygten

Snart dages det brødre

I Østen stiger solen op

 ( Såd´n var det ikke i halvfemserne )

 Julen har bragt velsignet bud

 Lysets engel går med glans

 Et barn er født i Bethlehem

 Det kimer nu til julefest

 Ikke flere tårer

 Glad igen.

Tak for alt i det gamle år.

Tak / undskyld ) til bl.a Grundtvig, Kingo, Ingemann, Timm, Oldenburg, Boye, Overby ,

Christensen ,Dissing, Worsing, Stentoft, Skousen, Seebach,Walter

Det ER hårdt.

Det er svære tider

Alle dyr, vilde som tamme

går i mark og skov og prutter og skider

- der er love og regler vi må stramme

Der er så meget ”reality ” på tv

At virkeligheden bliver svær at se

Hvor skal man zappe hen

For at finde melodien igen ?

Vejret, med al den blæst og regn, kan gøre én helt tom

Det ligger i luften, der er noget der må laves om

Heldigvis har vi en regering, der er frisk og ny

men de stikker hver gang næsen op i en uvejrs-sky

Livet kan forekomme forfærdelig banalt

Men hvorfor er det ikke ok, at der altid er noget galt ?

Men spø´r ikke mig, jeg ved ikke helt hvad der er op eller ned

Og jeg lider ofte af utilfreds tilpashed 

for det summer så sært i mit hoéd

Min læge siger det må være fordi, jeg er beboer på en vanvittig klode.


Jeg giver slip

Jeg giver slip
på alle tanker

især dem om Frederikssundsvej

og mit venstre knæ.

Jeg slipper alt

der angår Brønshøj Kirke

og min oldemor

som for længst er død.

Jeg slipper alle tanker

( for ikke at sige følelser )

der drejer som om middagen i morgen

og kunstens rolle i dagligdagen.

Jeg udelukker

alt arbejde

al ufred

alle problemer

al litteratur

alle løgne

- såvel som sandheder

alle svar

alle spørgsmål.

Jeg giver slip

gver slip

slip

slip

slip

slip

slip

slip

slip

slip

slip

slip

slip

slip

slip

slip

slip

slip

slip

slip

?


Supermarked

Supermarked

(nødvendighedens pris)

Der er noget dragende og uforudsigeligt

Hvad koster mælken

- er der er en spændende ost

eller en billig skjorte?

Hvor lang er køen

Er det muligt at få en hurtig flirt med kassedamen ?

Det bliver ikke så tit til en tur i skoven

men der er altid tid til en tur

i det nærmeste marked

for der er som regel

et eller andet man mangler

og man bliver nødt til at gå derind

selvom der er trængsel

og tilbuddene ikke er særlig spændende

- og hvilket skal man vælge

det nærmeste

det billigste

det mindst populære

- man kan blive temmelig forvirret

over alle de hylder

og stabler

pizzaer, pålæg, dybfrost og pålægschokolade

- nogle dage er det

det mest spændende der sker-

bagefter kan man slappe af derhjemme

ved at sætte sig foran skærmen
og zappe fra det ene til det andet

uden at falde for noget som helst.

Uden noget

Men det jeg siger er

At hvis

Og det ikke passer

Så er det nok fordi

Og det skal ingen

Få at vide

I hvert fald ikke før

De er modne

Eller døde

Og det er der nogen der er

Selvom de siger noget andet

Og det har jeg hel tiden vidst

At man ikke kan vide

Det stod helt klart for mig

Den dag lyset gik ud

Og der stod en bus

Henne ved Brugsen

Men der var mange der tænkte

Tænkte jeg

At de skulle handle og det gik også meget godt

Men så var det at det hele stoppede

Det ville have klædt mig/os/dem

Hvis jeg/vi/de  havde sagt undskyld.

Måske var det noget med temperatur-forholdene

Der var ikke længere nogen der sagde noget

Ji Haah

Nyeste kommentarer

03.03 | 18:13

Det var en fornøjelig historie. Bodil og jeg sidder heroppe i Nordjylland og s...

06.10 | 15:51

Hej Ole, tak for din kommentar, og det glæder mig meget at du ...

06.10 | 11:56

Hvor er de skønne , købte et billede af dig i fb center, med to ansigter, super billede

11.11 | 12:28

Flotte kapsler! Har du prøvet med ølkapsler? Eller gamle biler